Foto: Keld Broksø

MISSILHOTELLET

AFGHANISTAN OG BERLIN
– TIDSLINJER

– for dig, som vil have styr på nogle af de historiske fakta, der er baggrund for romanens handling.

Afghanistans turbulente nutid:

1919: Afghanistan bliver uafhængigt efter tre uafhængighedskrige mod briterne, som aldrig nåede for alvor at erobre Afghanistan.
1926: Amanullah udråber sig til konge over Afghanistan - han støttes af Sovjetunionen.
1929: Amanullah må flygte efter uro på grund af sociale reformer.
1933: Zahir Shah bliver konge, og landet forbliver et monarki i 40 år.
1953: General Mohammed Daud bliver premierminister og får tætte bånd til Sovjetunionen.
1973: Mohammed Daud tager magten ved et kup, mens kongen er i Italien.
1978: Mohammed Daud bliver dræbt ved et kup.
1979: Hafizullah Amin fra "Folkets Demokratiske Parti" bliver landets leder, men den afghanske hær bliver slået af oprørerne. Sovjetunionen invaderer og henretter derefter Hafizullah Amin.
1980: Babrak Kemal fra ”Folkets Demokratiske Parti" bliver ny leder. Han støttes af sovjetiske tropper, men oprørerne får penge og våben af USA, Pakistan, Kina, Iran og Sauidi-arabien.
1985: De hellige krigere - Mujahedinerne - indgår en alliance i Pakistan.
1986: USA sender Stinger-missiler til oprørerne, så de kan skyde Sovjets kamphelikoptere ned. Najibullah er ny præsident.
1988: Sovjetunionen, Pakistan og USA indgår fredsaftale for landet, og de sovjetiske tropper begynder at trække sig ud.
1989: De sidste sovjetiske tropper er ude af landet, der er kastet ud i borgerkrig, men de beholder rådgiverne. Der er nu tre millioner afghanske flygtninge i Pakistan og to millioner i Iran. Efter Berlinmurens fald i 1989 er styret i Kabul på gyngende grund.
1992: Oprørerne tager Kabul og styrter Najibullah.
1993: Mujahedinerne enes om en regering, men Kabul hærges nu af fløjkrige og reelt er der seks frontlinjer alene i Kabul.
1994: Den dybt religiøse Taleban-bevægelse udfordrer regeringen og indtager Kandahar.
1996: Taleban tager magten i Kabul og introducerer strenge religiøse love. Den nordøstlige del af landet holder dog stand med folkehelten Ahamd Shah Masood som leder.
1997: Pakistan og Saudi-arabien anerkender talebans styre.
1998: USA udfører et missilangreb mod Osama bin Laden, som menes at skjule sig i Afghanistan.
1999: FN indfører sanktioner mod Afghanistan for at få udleveret Osama bin Laden.
2001, april - september: De religiøse love strammes, historiske Buddah-statuer sprænges, ikke muslimer skal bære tegn på tøjet og nødhjællpsarbejdere anholdes.
2001, oktober - december: USA og Storbritannien angriber Afghanistan i jagten på Osama bin Laden efter terrorangrebene den 11. september. Taleban fortrænges og Hamid Karzai bliver midlertidig leder.
2002: Terrorist jagten fortsætter. FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderer, at knap 2 mio. flygtede afghanere er vendt tilbage til landet i løbet af 2002. Samtidig er 750.000 af de internt fordrevne blevet repatrieret.
2003: Kampe med Taleban fortsætter, og NATO tager kontrol med sikkerheden i Kabul. Angreb mod Irak, som fjerner en del af opmærksomheden mod Afghanistan.
2004: Ny forfatning. Der afholdes tvivlsomt præsidentvalg, som Hamid Karzai vinder.
2005: Rapporter om amerikaneres mishandling af fanger i Afghanistan skaber vrede. I september afholdes de første valg til parlamentet og landets provinsråd i over 30 år.
2006: Mange mister livet under kampe i Helmand. Kampene er nogle af de hårdeste siden den amerikanske invasion i 2001. Saddam Hussein hænges i Irak, og Afghanistan får ny opmærksomhed.
2007. Taleban udfører et selvmordsangreb mod den amerikanske base i Bagram, hvor vicepræsident Dick Cheney er på visit. Cheney slipper uskadt, men mere end 20 personer bliver dræbt.
2009: USA´s præsident Obama sender yderligere 4.000 soldater af sted for at træne afghansk militær. Det bringer den samlede ISAF-styrke op på ca. 90.000 soldater. Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, får som ny generalsekretær for NATO et hovedansvar for krigen i Afghanistan. USA overtager Five Star Hotel i Herat som konsulat, men bliver udsat for angreb, som ingen tager ansvar for. Rygter om en iransk hånd bag angrebet kan ikke bekræftes, men anses for sandsynligt blandt myndighedspersoner og internationalt udsendte.
2010: Hollandske tropper trækker sig fra ISAF.
2011: Den Afghanske præsidents bror Ahmad Wali Karzai blev dræbt. Han var formand for provinsrådet i Kandahar. Karzai besøger for første gang Rusland som første afghanske leder siden Sovjets invasion i 1989. Ekspræsident Burhanuddin Rabbani myrdes.
2012: Taleban åbner kontor i Dubai som base for fredsforhandlinger.
2013: To tidligere chefer for Kabul Bank, Sherkhan Farnood og Khalilullah Ferozi, fængsles for gigantisk svindel, som skubbede det samlede, afghanske banksystem ud over kanten i 2010.
President Karzai suspenderede sikkerhedsforhandlinger med USA efter Washington ville forhandle direkte med Taleban. Afghanistan insisterer på selv at forhandle med Taleban i Qatar. Taleban tager ansvaret for et angreb på det afghanske konsulat i Herat.
2014: I april holdes præsidentvalg, og ved udgangen af året skal hovedparten af de internationale ISAF-kampstyrker være ude af landet

Berlins turbulente nutid:

1918: Det tyske kommunistparti dannes efter Første Verdenskrig.
1933: Hitler overtager magten og forbyder kommunisterne.
1936: OL i Berlin.
1938: Krystalnatten i Berlin og andre storbyer.
1945: Tyskland overgiver sig og Berlin bliver delt i fire zoner.
1946: Winston Churchill holder sin ”jerntæppe” tale.
1947: USA´s præsident Truman præsenterer Trumandoktrinen: USA vil hjælpe enhver nation, der trues af kommunismen.
1948: Sovjet begynder en blokade af Berlin. Vesten sætter en massiv luftbro i værk.
1949: NATO etableres, ligesom Bundesrepublik Deutschland (Vesttyskland). Blokade af Berlin ophører. Deutsche Demokratische Republik (Østtyskland) etableres under sovjetisk kontrol.
1950: Kommunistjagt i USA anført af Joseph R. McCarthy
1953: Arbejderopstand i Østberlin mod løn- og arbejdsvilkår knuses brutalt.
1955: Warsawa pagten underskrives som militær Øst-alliance.
1958: Nikita Khrushchev bliver Sovjets premierminister. Vesten får ultimatum om at trække deres styrker ud af Vestberlin. Han bakker senere ud af det ultimatum.
1961: Berlin-muren bliver opført.
1963: Præsident Kennedy holder sin ”ich bin ein Berliner” tale på Rudolph Wild Platz i Berlin
Siden myrdes han i Dallas, Texas.
1968: Leonid Brezhnev doktrinen giver Sovjetunionen ret til at fastholde kommunistiske styrer i Østeuropa. Sovjet nedkæmper en reformbevægelse i Tjekkoslovakiets hovedstad Prag.
1979: Sovjet invaderer Afghanistan. DDR støtter det nye regime.
1989: Sovjet trækker de fleste tropper ud af Afghanistan og lader rådgivere være tilbage. Sovjet trækker tæppet væk under styret i DDR. Gorbachev annoncerer store nedskæringer i atombevæbningen i Østeuropa. Første frie valg i Polen, Solidaritet vinder. Store demonstrationer i Østtyskland mod den kommunistiske regering der i November går af. 9. november bliver Berlinmuren revet ned. De første 20.000 mennesker krydser Bösebrücke. Brandenburger Tor åbnes.
1990: Ved det første frie valg i Østtyskland lider kommunisterne stort nederlag. Øst- og Vesttyskland genforenes.
1991: Warszawa-pagten ophører.
1992: Præsident Bush erklærer Den Kolde Krig for afsluttet.
1999: Forbundsdagen rykker ind i den renoverede Rigsdagsbygning.
2009: 20-året for Berlinmurens fald.
2013: medlemmer af The International Contact Group (ICG) mødes i maj i Berlin for at diskutere transition i Afghanistan og politisk, økonomisk og social sikkerhed.

FORSIDE
HOVED- OG BIPERSONER
LÆS KAPITEL 1
DERFOR AFGHANISTAN – OG BERLIN
FORFATTEREN – OG FOREDRAG

KØB BOGEN
PRESSEN SKRIVER ...